Nyheder

Ny internetside indbyder til mobning

"Din lille møgluder! Du skal ikke være flabet! Jeg kommer efter dig din lille luder! Håber din far dør af sin kræft! Møgluder!"

Den grove mobning af unge på internettet florerer i den grad på det nye sociale medie, der hedder Formspring.

Formspring gør det muligt for folk nemt at stille spørgsmål og dele deres svar. Formspring er siden lanceringen for tre år siden vokset til over 25 millioner medlemmer verden over.

Også i Danmark har især teenagere kastet sig over Formspring.

Men Formspring indbyder nærmest til mobning. Det er nemlig muligt at være anonym og stille et spørgsmål eller skrive en kommentar til folk på Formspring.

"Netop det, at man kan være anonym, fjerner det sociale filter, som man ellers kan se på for eksempel Facebook, hvor det ikke er muligt at optræde anonymt," siger internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen til tv2.dk.

En anonym bruger på Formspring spørger for eksempel en ung pige på 14 år: "Er du sikker på at du får opmærksomhed nok skat? ellers kan du jo bare fikse en ny video sammen på youtube, husk lige at vise dine smukke cutter sår"

Svaret lyder: "Det eneste tidspunkt jeg har søgt opmærksomhed, var da jeg lavede den video. Jeg lavede videoen, fordi at JEG gerne vil have at folk ved at der er faktisk andre end Fie Laursen der er blevet mobbet, der er andre end Amanda Todd der går rundt med selvmordstanker. Der er andre mennesker her i verdenen der bliver mobbet og kørt psykisk ned, men dem er folk ligeglade med.

Ja, mine cutter sår er utrolig smukke, og de kommer til at minde mig om hvor stærk jeg er i fremtiden."

En anden anonym bruger tvivlede på at hun faktisk skar i sig selv og skrev: "Du har aldrig skåret i dig selv din lille luder!!"

Som svar lagde hun billeder af sine arme med snitsår ud på sin profil.

Søger drama og opmærksoemhed

Ifølge Anders Colding-Jørgensen søger mange unge, som for eksempel den omtalte 14-årige pige, opmærksomhed.

"Hun får noget drama og opmærksomhed ud af det. Hun nyder tilsyneladende den blanding af grov mobning, og de mange trøstende kommentarer, hvor hun får at vide, at hun er skøn og dejlig," forklarer Anders Colding-Jørgensen.

Den 19. oktober spørger en anonym den 14-årige pige: "Hvad siger dine forældre til at du skærer i dig selv?"

Hendes svar lyder: "Stop for helvede med at minde mig om det hele tiden."

Samme dag bliver hun spurgt: "Hvad er det bedste du ved??" Og hendes svar lyder: "Det der lille "snitch" af bladet der skærer igennem ens hud. Åmg (<3)"