Nyheder

Overblik: Vagtskifte i SFs ministerier

Dagen i dag kommer til at være præget ef en lille ministerrokade, efter Annette Vilhelmsen i lørdags overtog formandsposten i SF efter Villy Søvndal.

Ministerrokaden omfatter to ministerposter. Det ventes at Annette Vilhelmsen selv overtager posten som erhvervs- og vækstminister fra Ole Sohn, som selv har valgt at træde tilbage, mens Holger K. Nielsen ventes at overtage posten som skatteminister efter Thor Möger.

Klokken 11:De nye ministre modtages af dronningen.

Klokken 11.45:De gamle ministre siger farvel.

Klokken 12:Pressemøde fra Spejlsalen med Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF).

Klokken 13.30:Overdragelse af ministerposten i skatteministeriet.

Klokken 14.30:Overdragelse af ministerposten i erhvervs- og vækstministeriet.

TV 2 og TV 2 News sender live fra begivenhederne fra klokken 10.