Nyheder

Möger og Sohn klappet ind til dronningen

Der var klapsalver til til både den afgående skatteminister og den afgående erhvervs- og vækstminister, da de kort før klokken 11 ankom til Amalienborg for at sige farvel til dronning Margrethe.

"Det er vemodigt, at skulle sige farvel som minister. Jeg ville gerne være fortsat, men jeg har fuld respekt for at Annette har truffet sit valg. Jeg bakker op om hende som formand," sagde Möger inden han kørte ind af slotsporten.

På trods af, at Möger kun har været med på ministerholdet i godt et år, så fortryder han ikke sin tid på posten:

"Det går op og ned i politik. Jeg har være enormt glad for at være med på holdet, og det har været en ære at være med til at lede Danmark.

Tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn havde intet at sige til pressen, inden han kørte ind or at tage afsked med dronningen. Sohn har selv valgt at trække sig fra sin ministerpost.