Nyheder

To mænd efterlyses for mordbrand

En 26-årig kvinde døde fredag i en brand i en lejlighed i Greve lidt syd for København.

En anden kvinde - en 29-årig med pakistansk baggrund - kastede sig ud af lejligheden fra 3. sal og ligger fortsat i koma på Rigshospitalets Traumecenter.

Men de to kvinder var ikke alene i lejligheden, mener efterforskerne fra Midt og Vestsjællands Politi.

De efterforsker sagen som en drabssag, og er overbeviste om, at de to mænd på billedet her har spillet en særdeles aktiv rolle i den både bestialske og spektakulære sag.

Billedet stammer fra et overvågningskamera på Hundige Station, hvor det har fanget de to mænd på vild flugt fredag klokken 13.40.

Midt og Vestsjællands Politi har i dag offentliggjort dette billede af de formodede gerningsmænd og/eller medgerningsmænd til den uhyggelige forbrydelse.

Samtidig mener politiet at have klarlagt de væsentligste detaljer i hændelses forløbet, hvilket de redegør for i nedenstående pressemeddelelse:

Kl. 13.09ankommer en mand (A) til opgangen og låser sig ind med nøgle. Han er iført en hvid maske med huller til øjnene. Han lukker yderligere 2 personer ind i opgangen.

Kl. 13.38indgår anmeldelsen om branden og næsten samtidig er 2 mænd set løbe væk fra opgangen ved nr. 117. Disse 2 mænd løb først hen til den kvinde, som allerede på dette tidspunkt lå på jorden foran ejendommen efter selv at være sprunget ud fra den brændende lejlighed eller efter at være blevet slynget ud fra lejligheden i forbindelse med brand eksplosionen De forsøgte at bære kvinden væk fra stedet uden held, hvorefter de undløb i retning mod Hundige Station.

Kl. 13.40ses de 2 undløbne formentlige gerningsmænd løbe via perron på Hundige Station. - se vedhæftede foto uden maskering

Politiet har en formodning om, at de 2 undløbne mænd og kvinden fundet på jorden foran ejendommen er identiske med de 3 personer der indfinder sig via opgangen. Der er ligeledes en formodning om, at alle 3 er ankommet til stedet i kvindens bil - en nyere sort VW Polo. Denne bil er efterfølgende fundet parkeret ved Hundige Station. Det er ligeledes en formodning at samme bil skulle være anvendt til flugt væk fra stedet.

Sammenstykket signalement af de 2 undløbne formodede gerningsmænd:

A: mand af formentligt udenlandsk herkomst, ca. 20 år, 165-170 cm høj, mørkt kortklippet hår, fipskæg under overlæben, iført hvid T-shirts med korte ærmer og trykt firkantet motiv på brystet, sort trøje med længere ærmer inde under T-shirt, hvide knælange short, sorte Adidas sko.

B: mand, formentlig udenlandsk herkomst, ca. 20 år, ca. 165-170 cm høj, mørkt kortklippet hår med mest hår på toppen, iført mørk kort jakke og lyse bukser.

Det er pt. ikke muligt at oplyse nærmere vedr. evt. motiv til det hændte.

Den svært tilskadekomne kvinde er 29 år med Pakistansk oprindelse og med bopæl i Københavns området. Hun er fortsat indlagt på Rigshospitalet, hvor hun holdes i kunstig koma. Kvinden vil senere i dag blive fremstillet in absentia i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde sigtet for drab / medvirken til samme. Kvinden bevogtes af politiet på hospitalet.

Den indebrændte kvinde er ikke endelig identificeret endnu, men er skønnet til at være en 26.årig kvinde, amerikansk statsborger med Afghanistan baggrund. Kvinden skulle ifølge det oplyste være eneste tilstedeværende i lejligheden.

Den afdøde er blevet obdukseret i løbet af natten og afdøde havde 1-4 grads forbrændinger på 90% af kroppen, og hun er skønnet død af sine store forbrændinger.

Vidner kan fortsat kontakte Midt- & Vestsjællands Politi på tlf. 114 eller 4635 1448.