Nyheder

Margrethe og Henrik fik nye smykker

Selv om der ikke var tale om kronjuveler, så valgte dronning Margrethe og prins Henrik alligevel straks at tage smykke-gaverne fra Billund Kommune i brug.

Regentparret fik under deres besøg i den jyske by overrakt en broche og en reversnål, som byens lokal guldsmed havde kreeret.

Prins Henrik valgte sågar at aflevere den fine æske, som reversnålen lå i, tilbage.

"Og jeg vil bære den nu," lød det beslutsomt fra prinsgemalen.

Mandagens besøg i Billund er led i regentparrets sommertogt med Dannebrog, hvor parret udover Billund, besøger Grindsted, Skanderborg, Næstved, Bornholm og Christiansø i perioden 2. til 6. september.