"Jeg er inde - fantastisk"
I dag får 81.596 ansøgere til landets videregående uddannelser svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej.
Mange venter spændt på, at posten kommer - mens andre undersøger sagen via internettet.
En af dem er Nathalie Kristensen fra Fredericia, som havde besøg af TV 2, da hun for kort tid siden tjekkede, om hun var kommet ind på biologistudiet på Aarhus Universitet.
Og svaret er positivt.
"Jeg er inde - fantastisk - jeg er inde på biologi," siger Nathalie Kristensen.
"Det er jeg selvfølgelig glad for - Jeg havde også været glad for de andre, men det er min førsteprioritet - så jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at jeg er kommet ind på den. Det er jo fantastisk."
Den unge kvinde havde forventet, at hun ville få en plads på studiet.
"Men det kunne jo være, at der var et eller andet - eller der var mange, der kom ind, så selvfølgelig er jeg glad."
Har du fået fået afslag på at komme ind på din ønskede uddannelse, vil TV 2 gerne høre fra dig. Skriv til netnyheder@tv2.dkeller send en SMS/MMS til 1234