Nyheder

Obama og fruen fanget på kyssekamera

Mandag aften tog den amerikanske præsident Obama sin kone og sin ældste datter Malia med til en basketballkamp mellem USA og Brasilien.

Og her fik kampens øvrige tilskuere noget for pengene. Den amerikanske tradition under en basketballkamp er nemlig et såkaldt "kissingcam", et kyssekamera, som finder frem til forelskede par blandt publikum i pausen.

Kameraets indhold bliver slået op på storskærmen og hvis man bliver fanget af linsen, er reglen at man skal kysse foran alle publikum.

Således blev det alså det amerikanske præsidentpars tur til at spidse læberne og kysse offentligt til stor jubel for publikum og ikke mindst datteren Malia og vicepræsident Joe Biden, som også var med til kampen.

Til oktober har Barack og Michelle Obama været gift i 20 år. Parret mødte hinanden i et advokatfirma i Chicago i 1989. Tre år senere blev de gift og i dag har de døtrene Malia på 14 og Sasha på 11 år.

Klik i linkboksen til højre og se alle billederne af familien Obamas basketballkamp.