Nyheder

Vestager: Der bliver lidt større forskel

VIDEO: Der kommer større forskel i samfundet mellem folk i arbejde - og folk udenfor arbejdsmarkedet.

Den konsekvens af fredagens skattereform vedkender økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sig uden problemer:

"Det er klart, at når man laver en skattereform, der skal gøre det mere attraktivt at komme ind på arbejdsmarkedet, så bliver der lidt større forskel. Jeg synes det er en rigtig god ide, at hvis man kommer fra kontanthjælp og ind i et lavtlønsjob, så kan man også mærke det, siger Margrethe Vestager.

Alt i alt fastholder hun, at regeringen har sikret fremtidens velfærd med det indgåede forlig - selvom der ER store udforinger forude:

"Vores meget store udfordring er, at trepartsforhandlingerne ikke blev til noget. Og det bliver også en udfordring for velfærden, siger hun.