Nyheder

Pia K. om skatteaftalen: Det er utroligt

Nyheden om en skatteaftale mellem regeringen, Venstre og De Konservative modtages med kritik og skepsis af Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti.

"Det er ret utroligt, at en socialdemokratisk ledet regering kan finansiere skattelettelser til velstående borgere ved at tage pengene fra lavtlønnede, førtidspensionister og folk, der er uden for arbejdsmarkedet," siger Pia Kjærsgaard.

Hun har hele tiden stået fast på, at der slet ikke var behov for en skattereform, og nu er hun spændt på at se, hvad den kommer til at betyde.

"Jeg er meget spændt på at se, hvor meget, de barberer overførselsindkomsterne med, for i mit regnestykke kommer der altså til at mangle rigtigt mange penge," siger hun.

Folk har brug for trykhed - ikke en skattereform

Hun afviser, at hun havde foretrukket, at regeringen havde indgået en skatteaftale med Enhedslisten, der også har stået fast på ikke at ville forringe forholdene for blandt andre folk på overførselsindkomster.

"Jeg kan slet ikke se nogen grund til at lave en skattereform. Folk har brug for tryghed og for at vide, hvad de har i dag og i morgen," siger Pia Kjærsgaard,