Her er hovedpunkterne i skatteaftalen

Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik fredag aften en historisk skatteaftale, der tager udgangspunkt i regeringens udspil

Aftalen betyder, at skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

Den samlede skattenedsættelse er på cirka 7 milliarder kroner. Pengene skal findes hos forsvaret og ved et mindre i bidrag til EU.

Hovedpunkterne i aftalen er, at boligejerne og pensionisterne fredes.

De væsentligste skattenedsættelser består derudover af:

* En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kroner til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kroner (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner i 2022.

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Den såkaldte "iværksætterskat" fra 2009 ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor.

Parterne er enige om følgende justeringer i forhold regeringens udspil fra maj 2012:

* Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes, svarende til gældende lovgivning frem til 2020.

* Omlægningen fra folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg udgår.

* Overførselsindkomster mindrereguleres med 5,1 procent som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023.

* Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.

* Pengene skal findes ved besparelser på 2,7 milliarder kroner i forsvaret og 1 milliard kroner (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen.

Øvrige elementer forudsættes gennemført som i regeringens udspil.

Parterne er enige om, at forøgelsen af det finanspolitiske råderum på cirka 2,7 milliarder kroner som følge af aftalen om en skattereform medvirker til at finansiere en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt.

De nærmere detaljer i aftalen fastlægges i løbet af de nærmeste dage.

Kilde: Finansministeriet