Nyheder

Corydon: Forhandlingerne er forbi

Finansminister Bjarne Corydon (S) aflyste klokken 14.30 i dag officielt trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

"Regeringen har ikke flertal. Det her kræver at andre parter medvirker, hvad enten det er partier eller organisationer. Havde vi fundet de fire milliarder, så havde vi haft dem til rådighed for at styrke fællesskabet. Dem har vi ikke, så må vi finde andre muligheder," siger Bjarne Corydon:

"Det er ikke et forkert tidspunkt, det var et nødvendigt tidspunkt, men også et vanskeligt tidspunkt. Der er ikke grundlag for at fortsætte forhandlingerne, når de væsentlige elementer er væk," siger finansminister Bjarne Corydon (S) om sammenbruddet i trepartsforhandlingerne.

FOA: Dårlig ide at aflyse forhandling

Han tilføjer, at regeringen ikke vil stoppe sine forsøg på at finde nye ressourcer til at skabe et stærkt samfund, og at han vil fortsætte en ansvarlig økonomisk politik.

"Vi må kigge i andre retninger for at finde de fire milliarder kroner, siger finansministeren, der afviser at ville lovgive om at fjerne helligdage og feriefridage."

Det var Dansk Metal, der ikke ville være med til at fjerne en helligdage eller feriefridage.

Netop den del af aftalen skulle skaffe en stor del af de fire milliarder, som der skulle skaffes, og det fik regeringen til at trække stikket.

FOA mener ikke, at det var det rigtige at aflyse forhandlingerne.

"Regeringen lader en historisk chance falde på gulvet, når regeringen nu trækker stikket og aflyser en trepartsaftale. Der er jo ikke tale om et forhandlingssammenbrud, men derimod om en manglende lyst fra regeringens side til at komme i realitetsforhandlinger," mener forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.