Nyheder

Danskerne: Thorning ikke bedst egnet

Helle Thorning-Schmidt er ikke den bedst egnede som Danmarks statsminis-ter.

Sådan lyder dommen i en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske.

Ifølge meningsmålingen mener 30 pro-cent af vælgerne således, at den so-cialdemokra-tiske statsminister er den bedste til at lede Danmark.

50 procent peger på, at Venstres formand og tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, er bedst til at lede Danmark, skriver Berlingske.

Konsekvensen af at være regeringsleder i krisetider

Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, er målingen en konsekvens af at være regeringsleder i krisetider:

"Vi er tvunget til at lave reformer for at skabe arbejdspladser, men det betyder også, at vi må træffe upopulære beslutninger. Jeg tror, at vi vil se et andet resultat, når økonomien vender," siger Magnus Heunicke og afviser, at vælgerne straffer Helle Thorning-Schmidt for at have brudt løfter fra valgkampen.

Flertallet i målingen vurderer, at Lars Løkke har de bedste lederevner og er bedst til at styre landet igennem en krise, mens flertallet mener, at Helle Thorning-Schmidt har den bedste velfærdspolitik og er bedst egnet til at repræsentere Danmark i udlandet.