Nyheder

S-bagland tordner mod De Radikale

Flere socialdemokratiske lokalformænd mener, at det er de kraftige Radikale fingeraftryk på regeringens politik, der er årsag til Socialdemokraternes nedtur.

Med en tilslutning på bare 16,9 procent i den seneste Megafon-måling har socialdemokraterne nået et historisk lavpunkt.

flere af partiets lokalformænd siger i dag til Jyllands-Posten, at derouten skyldes, at De Radikale har for stor indflydelse på regeringens politik.

Blandt andet er udkastet til den kommende skattereform for borgerligt, lyder kritikken.

Her er, hvad nogle af lokalformændene siger til Jyllands-Posten:

"Jeg havde forventet mere socialdemokratisk politik. Det får vi for lidt af, for det tør de ikke. De radikale har fået alt for meget," lyder det fra Jens Christian Bang fra Aaskov.

Hans Christian Ray Pedersen fra Sønderborg siger:

"De Radikale formår at få deres ting igennem, og alting skal være på deres præmisser."

Jan Salling Kristensen fra København:

"Det kan ikke nytte noget, at vi kommunikerer, at det som regeringen melder ud, er socialdemokratisk politik.

For der er kanter, som vi ikke ville have fundet på selv."%u3000

Og så siger borgmesterkandidat på Frederiksberg, Katrine Lester:

"Lad os være ærlige og sige, at vi ikke har fremelsket hvert eneste tal i den skattereform."