"Som at få revet tåneglene af"
"At stå op til sådan en meningsmåling som socialdemokrat er jo som at få revet tåneglene af," siger Herlevs socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen i en kommentar til den seneste Megafon-måling, der kun giver socialdemokraterne en vælger-opbakning på 16,9 procent.
Han tilføjer dog, at den historisk dårlige meningsmåling nok skal rette sig, når befolkningen har fået lidt mere tid til at forstå regeringens udspil om en skattereform.
"Så skal Socialdemokraterne nok blive belønnet. Det her er et lavpunkt," siger han.
Han beklager, at der meningsmålingen viser så stor fremgang til Enhedslisten og Venstre.
"Vælgerne belønner de partier, der ikke vil være med til noget," siger han.