Nyheder

Pris-vinder: Jeg skænkede det ikke en tanke

Det er ikke kun Mads Mikkelsen, der i går blev hædret for sin præstation i 'Jagten'.

Også fotografen Charlotte Bruus Christensen vandt i går en pris - nemlig Vulcain Prisen, der tildeles for fremragende kunstnerisk-teknisk præstation.

Det er første gang, at det sker for en dansk fotograf, men Charlotte Bruus Christensen var slet ikke taget til Cannes.

"Det havde jeg overhovedet ikke skænket en tanke," siger fotografen om muligheden for at vinde.

"Alle tænkte bare på om filmen havde vundet, om Thomas havde vundet, om Mads havde vundet - og jeg tror slet ikke at der var nogen, der tænkte, at den her tekniske pris kunne være noget, som vi skulle tænke over," siger hun til TV 2 News.