Vinterberg snupper pris i Cannes

Mens Thomas Vinterberg og resten af holdet bag "Jagten" venter på, at Guld-palmen og de andre officielle priser uddeles i morgen aften i Cannes, har den danske instruktør fået en mindre pris at forsøde nedtællingen med.
"Jagten" blev i dag tildelt den såkaldte Økumeniske Pris, som gives til en af festivalens film, der har udmærket sig ved at behandle humanis-tiske og universelle værdier. Prisen har ikke har noget med de officielle priser at gøre, men uddeles af en uaf-hængig jury bestående af 6 repræsentan-ter for protestanter og katolikker.
"Thomas Vinterbergs instruktion giver os et stærkt budskab: Den viser os en ny måde at se på det moderne samfund, hvor mænd og kvinder bekymrer sig - tingene er ikke altid, hvad de synes at være," skriver juryen i sin begrundelse.
"Jagten" handler om Lucas i skikkelse af Mads Mikkelsen, der efter en hård skilsmisse har fået en ny kæreste og et nyt arbejde, og som er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus.
Løgn får lov at brede sig
Men en tilfældig løgn får lov til at brede sig i del lille samfund, og pludselig er Lukas i en hård kamp for at bevare sit liv og værdighed. Og det er her, at alt pludselig ikke er, hvad det ser ud til at være.
Vinterberg er den første danske vinder af prisen, men Lars von Trier har fået den tvivlsomme ære at være den første modtager af en såkaldt antipris. Den fik han for sin omstridte film "Anticrist" i 2009.
"Jagten" har generelt fået gode anmeldelser i Cannes og er blandt favoritterne til at snuppe en af de officielle priser søndag.