Skattelettelser har ringe effekt

af ritzau / kris

Når regeringen varsler skattelettelser til danskere i arbejde, er intentioner-ne muligvis gode, men den reelle effekt er til at overse. Det mener professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC. I regeringens udspil til en skattereform er der lagt op til en stigning i beskæftigelsesfradraget, som skal lune hos folk i job.

"Det er i virkeligheden det klassiske problem med skattelettelser. De er ekstremt dyre, men den almindelige familie oplever ikke, at de får ret meget," siger han.

Regeringen fremlægger udspil til ny skattereform på tirsdag. Læs her hvad der er i spil:

* Boligejeres rentefradrag forringes. Regeringen vil sænke rentefradraget mere end allerede planlagt, så det i 2020 kommer ned på 20,4 procent.

* Beskæftigelsesfradraget øges. Danske skatteydere har et beskæftigelsesfradrag, hvis de er i arbejde og får løn. Fradraget hæves gradvist til 10,65 procent i 2020. Enlige forsørgere får det tredobbelte fradrag. Beskæftigelsesfradraget er i dag 4,4 procent dog højest 14.100 kroner om året.

* Grænsen for topskat hæves. Formålet er at sænke skatten på arbejde markant. Regeringen vil sandsynligvis lægge op til, at grænsens hæves fra 389.000 til 450.000 kroner.

* Børnechecken trappes gradvist ned for familier, der tjener mere end 700.000 kroner.

* Overførselsindkomster skal prisreguleres, så de i fremtiden reguleres efter prisudviklingen i samfundet og ikke som i dag efter lønudviklingen.

* Indsats mod østarbejdere. Skattesystemet favoriserer i dag underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. Udspillet indeholder forslag til at halvere rejsefradraget i forbindelse med ansættelse af udlændinge fra 50.000 til 25.000 kroner.

* Højere skattefradrag for virksomheders investeringer. Virksomhederne skal have et højere skattefradrag for investeringer i resten af 2012 og 2013. Formålet er at skaffe flere arbejdspladser og kickstarte økonomien.

De varslede skattelettelser vil koste ni milliarder kroner og betyde en kontant gevinst på mindst 2500 kroner årligt fra 2013 til danskere i job. Et beløb, som gradvist vil stige til 4100 kroner i 2022.

Nogle vil arbejde mindre

Forslaget er i tråd med regeringens ambition om at give danskerne et incitament til at arbejde mere.

Men ifølge Bent Greve bygger politikernes udspil på en misforståelse om, at økonomiske gulerødder får folk til at arbejde mere.

"Nogle vil tværtimod arbejde mindre, hvis de får et fradrag af denne størrelse, fordi de kan opnå samme disponible indkomst, selvom de arbejder færre timer. Det er jo den nederste del af folks indkomst, der bliver berørt, ikke marginalskatten.

Regeringen målretter desuden en større bonus til landets enlige forsørgere for at sikre, at det kan betale sig for dem at arbejde.