Nyheder

Ændret rentefradrag rammer rige boligejere

Flertallet af danske boligejere går fri af regeringens forslag om at nedsætte den skattemæssige værdi af store rentefradrag, som er en del af regeringens skatteudspil, der bliver fremlagt på tirsdag. Kun de rigeste bliver ramt.

Det vurderer Ulrikke Ekelund, der cheføkonom hos BRF-kredit. Samtidig gør hun det dog klart, at forslaget er en del af et større udspil. Så før hele pakken ligger på bordet, kan man ikke konkludere noget fast.

"Det kan godt værre, det bliver dyrere at være boligejer, men hvis man samtidig laver skattelettelser med den anden hånd, kompenserer det måske, for det ekstra tab. Det kan endda være, boligejerne ender med at blive stillet bedre," siger hun til Ritzau.

For et ægtepar med et fireprocents-lån på fem millioner kroner vil forslaget isoleret medføre en skattestigning på 1100 kroner i 2017 og 5140 kroner i 2020, viser regerings udregninger.

Folk låner typisk op til tre gange deres årsindkomst

De folk, der bliver ramt af forslaget vil typisk være folk, der i forvejen er godt stillet økonomisk, vurderer cheføkonomen, og fortæller at der tidligere var der en tommelfingerregel, der hed, at man kan låne op til tre gange sin årsindkomst.

Selvom man skal være varsom, med at regne det så firkantet ud, fungerer metoden stadig som en rettesnor.

"Hvis du skal låne fem millioner kroner, så skal du op og have en ganske pæn indkomst. Så flertallet af danskerne vil ikke kunne mærke det her," siger Ulrikke Ekelund.

Regeringens udspil vil medføre en reduktion af den skattemæssige værdi af store rentefradrag på cirka et procentpoint årligt i 2017, 2018 og 2019 og cirka to procentpoint i 2020. Fradraget vil derfor komme til at ligge på cirka 20 procent i 2020.

Regeringen går altså videre end den forrige regering, der med skattereformen i Forårspakke 2.0 vedtog at sænke værdien af rentefradraget gradvist med et procentpoint om året fra 33 til 25 procent fra 2012 til 2019.

Regeringen fremlægger udspil til ny skattereform på tirsdag. Læs her hvad der er i spil:

* Boligejeres rentefradrag forringes. Regeringen vil sænke rentefradraget mere end allerede planlagt, så det i 2020 kommer ned på 20,4 procent.

* Beskæftigelsesfradraget øges. Danske skatteydere har et beskæftigelsesfradrag, hvis de er i arbejde og får løn. Fradraget hæves gradvist til 10,65 procent i 2020. Enlige forsørgere får det tredobbelte fradrag. Beskæftigelsesfradraget er i dag 4,4 procent dog højest 14.100 kroner om året.

* Grænsen for topskat hæves. Formålet er at sænke skatten på arbejde markant. Regeringen vil sandsynligvis lægge op til, at grænsens hæves fra 389.000 til 450.000 kroner.

* Børnechecken trappes gradvist ned for familier, der tjener mere end 700.000 kroner.

* Overførselsindkomster skal prisreguleres, så de i fremtiden reguleres efter prisudviklingen i samfundet og ikke som i dag efter lønudviklingen.

* Indsats mod østarbejdere. Skattesystemet favoriserer i dag underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. Udspillet indeholder forslag til at halvere rejsefradraget i forbindelse med ansættelse af udlændinge fra 50.000 til 25.000 kroner.

* Højere skattefradrag for virksomheders investeringer. Virksomhederne skal have et højere skattefradrag for investeringer i resten af 2012 og 2013. Formålet er at skaffe flere arbejdspladser og kickstarte økonomien.