Udenrigsministeriet skjulte fusk

Under de seneste finanslovforhandlinger hemmeligholdt topembedsmænd i Udenrigsministeriet oplysninger for udviklingsministeren og Folketinget om alvorlige regnskabsproblemer på Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Det skriver Dagbladet Information, der har fået aktindsigt hos ministeriet.

Hemmeligholdelsen skete, selv om regeringens finanslovsforslag i efteråret 2011 indebar en forøgelse af bevillingen til instituttet fra 11,5 mio. kroner til 21,5 mio. kroner.

"Det er helt forrykt, at vi ikke fik noget at vide," siger DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Orienteret om tab i april

Det var Enhedslisten, der havde krævet bevillingen til IMR forøget, men også partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen kritiserer hemmeligholdelsen.

"Folketinget skulle have haft de oplysninger - ikke mindst i en situation hvor vi sad og diskuterede en ekstrabevilling til instituttet," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Allerede i april 2011 blev Udenrigsministeriet orienteret om, at instituttet havde skjult tab i sine regnskaber for, hvad der skulle vise sig at være 3,2 mio. kroner.

Det var foregået i perioden 1997-2008, men Rigsrevisionen var fortsat kritisk over for IMR's regnskabsprocedurer.

Departementschef gik uden om ministeren

I november nåede oplysningerne frem til departementschef Claus Grube. Men selv om udviklingsministeren ifølge ministeriets retningslinjer skal orienteres i sager om potentielle tab på over en mio. kroner, gav departementschefen ikke udviklingsminister Christian Friis Bach (R) besked. Det indrømmer både minister og departementschef.

Ifølge Information korresponderede Claus Grube i stedet - uden ministerens vidende - om sagen med bestyrelsesformand i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Ole Lønsmann Poulsen, der er den øverste ansvarlige for IMR's regnskaber og har haft en lang karriere som topdiplomat i netop udenrigsministeriet. Og de to tidligere kolleger drøftede vel at mærke mulighederne for at undgå at orientere Folketingets Finansudvalg.

Minister fik besked 13. januar

Først da finansloven i realiteten ikke længere stod til at ændre, fik Christian Friis Bach den 13. januar 2012 besked om sagen, og det var alt, alt for sent, mener ministeren i dag.

"Jeg har indskærpet, at det ikke var i orden," siger ministeren til Dagbladet Information.

"Jeg har spurgt departementet i januar, om de kunne og burde have orienteret tidligere. Det har de svaret ja til, og de har påtaget sig ansvaret for, at det ikke er sket."