Nyheder

VIDEO: Mary besøger kræftsyge børn

Under kronprinsparrets besøg i Sydkorea, besøgte kronprinsesse Mary i dag et hospital for kræftramte børn. Hospitalet adskiller sig fra andre hospitaler ved, at det også fungerer som skole, så børnene ikke kommer bagud på grund af deres sygdom.

"Jeg tror, at for os alle sammen er det virkelig svært at se sådan nogle små babyer, men den omsorg, der er omkring dem, var tydelig for alle at se. Og den stærke viden, de har på området, gør, at mange af børnene får et helt normalt liv," siger hun.

Formålet med det officielle besøg er blandt andet at skabe synlighed omkring danske virksomheders eksport- og samarbejdsmuligheder i Sydkorea, der er verdens 15. største økonomi med 50 millioner købedygtige indbyggere.

Kronprinsparret ledsages af en erhvervsdelegation på mere end 70 danske virksomheder.

.