Nyheder

Mogens Jensen: That is life

Mogens Jensen har i dag måttet give afkald på posten som Socialdemokraternes gruppeformand til Henrik Sass Larsen, som han uden bitterhed i stemmen ønsker velkommen tilbage:

"Jeg har hele tiden haft interesse i at få Henrik Sass Larsen tilbage i gruppen. Det er han nu kommet, og det er jeg sammen med gruppen super glad for, at han er. Jeg håber, I kunne høre begejstringen herinde. Den er dybfølt fra os alle sammen," siger Mogens Jensen efter valget af Henrik Sass Larsen.

Det er politik. That is life

Han afviser, at han har taget et kampvalg om posten.

"Det vigtigste er, at jeg nu har løst opgaven, og nu er der en anden, der skal løse opgaven. Det er min gode ven Henrik Sass Larsen - det er jeg super begejstret for. Jeg kaster mig over nogle nye opgaver. Sådan er det i politik - that is life," siger Mogens Jensen.