Nyheder

Sørvad jublede over cykelryttere

Der var jubel i landsbyen Sørvad i dag - cykelrytterne fra Giro d'Italia kørte nemlig tidligere på dagen gennem byen, som i et halvt år har forberedt sig til begivenheden. En af initiativtagerne til festlighederne er brugsuddeler Tom Pedersen.

"Vi vil være med i festen - og det var en 'once in a lifetime' for Sørvad at være med i dag," siger han.

Og selv om cykelrytter kun var i landsbyen i et kort øjeblik, var det alle forberedelserne værd.

"Selve cykelløbet - der går jo bare 12 sekunder, så er de forbi os. Men den stemning, der har været her hele dagen og den slutning vi får på det her - ja, det løber mig koldt ned af ryggen. Det er fantastisk" siger brugsuddeleren til TV 2.