VIDEO: Mary åbnede modebranchens topmøde
Kronprinsesse Mary åbnede torsdag formiddag modebranchens topmøde Copenhagen Fashion Summit.
Topmødet sætter fokus på, at modeindustrien er en af de mest forurenende i verden.
"Vandforbrug, CO2-udslip, affald, anvendelse af kemikalier og varetransport er alvorlige problemer. Industrien står også over for udfordringer, når det gælder samfundsansvar, lønninger og arbejdsforhold," sagde kronprinsessen blandt andet i sin åbningstale.
Over 1000 modefolk, eksperter og ngo'er fra hele verden er samlet i Operaen til Copenhagen Fashion Summit.