600 mister jobbet på Cimberkonkurs

Det kommer til at koste omkring 600 ansatte jobbet, at flyselskabet Cimber Sterling drejer nøglen om. Cimber Ster-lings direktør Jan Palmer beklager, at selskabet er begæret konkurs.

"Det er dybt beklageligt, at selska-bets bestyrelse har måttet tage den tunge beslutning om at begære sel-skabet konkurs. Bestyrelse og direk-tion har i flere måneder arbejdet in-tenst på at sikre realiseringen af en turn around i selskabet, men desværre løb timeglasset ud, før vi var helt i mål," skriver adm. dir. Jan Palmer i en pressemeddelelse.

Cimbers ledelse vil samarbejde med kurator for at sikre en rekonstruktion i et forsøg på at videreføre nogle af værdierne i selskabet.

"Det er vores forslag til kurator, at vi i første omgang og som minimum opretholder flyvningen med fire fly på de regionalruter, som selskabet flyver for SAS. Samtidig med dette vil vi lægge op til, at vi sammen med kurator undersøger mulighederne for at få flere fly i luften og dermed sikre en større del af værdien i selskabet for en eventuel køber," skriver Jan Palmen yderligere.

I sit seneste regnskab havde Cimber Sterling et underskud på den primære drift på 81,5 millioner kroner og en negativ egenkapital på 82,5 millioner kroner. Heraf fremgår det også, at selskabet rådet over 26 fly.

Cimber Sterling er registreret i Rejsegarantifonden, så kunderne vil kunne få billetprisen refunderet, oplyser selskabet. Hvis kunder derimod er i udlandet og ikke har købt konkursforsikring, er rejsen tabt, lyder det.

For godt en uge siden - den 24. april - vedtog generalforsamlingen ellers bestyrelsens forslag om at udvide aktiekapitalen med 300 millioner kroner ved konvertering af gæld.