Nyheder

Mærsk begravet af gammel ven

"Hans bidrag til Danmarks forskønnelse, berigelse, berømmelse og fremtid kendes over hele vort land. Derfor er så mange berørt af hans død og følger ham og os netop også i dag."

Sådan lød det i dag i Holmens Kirke fra den tidligere provst Claus Harms, da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller blev begravet. Provsten, der var ven med skibsrederen gennem en menneskealder, sagde videre:

Mærsk

Her er, hvad gæsterne sang i Holmens Kirke i København til mindehøjtideligheden for Mærsk

  • - Se, nu stiger solen, tekst af Jakob Knudsen 1891.
  • - Nu ringer alle klokker mod sky, tekst af B.S. Ingemann 1837.
  • -Altid frejdig, når du går, tekst af Chr. Richardt 1867.
  • -Dejlig er jorden, tekst af B.S. Ingemann 1850.

"Hans sidste ord, vi hørte i fjernsynet efter årets generalforsamling, var karakteristiske og har langtrækkende betydning: 'Første klasses', 'dejlig oplevelse'. Sådan følte han vel for hele sit liv. Og fra samme aftens middag, hvor han forlod selskabet med et klangfuldt 'farvel', efterfulgt at 'tak'. Tak. Tak.

Skulle ikke dvæle ved Hr. Møllers gerninger

Inden Mærsk Mc-Kinney Møller døde, havde Claus Harms lovet ham, at han ikke ville dvæle meget ved skibsredernes gerninger gennem et langt og aktivt erhvervsliv i sin tale ved mindehøjtideligheden.

"Om skibsrederens betydning og vidtrækkende indflydelse og resultat skal der ikke uddybes yderligere her. Jeg ved godt, at jeg ikke skal gøre mig klog på det, andre her er betydelig klogere på."

"Desuden har jeg givet Hr. Møller det løfte ikke at dvæle meget ved hans gerninger," sagde den 80-årige Claus Harms i den rigt blomstersmykkede kirke.

"I det aspekt tør jeg godt sige, at når en person, der personligt har ramt os og rørt ved vores holdning, vilje og livsmod, er død, så har vi hver især en personlig erindring om en situation, en begivenhed, måske et splitsekund eller længere analyserende samtale, som er kostbar, og som er så ufrakommelig, at vi aldrig glemmer det."

Et stort forbillede

"Vel er hr. Møller blevet karakteriseret som det store inspirerende forbillede, sammenholdt med hans utålmodige, skarpe udtalelser, tilrettevisninger, men også hans elegante venlige elskværdighed og rammende udtryk af humørbårne bemærkninger."

"Mere beskedent vil jeg sige det på den måde, at han havde en evne til at få os til at gøre det vi skulle gøre, endnu bedre, end vi overhovedet mente, eller troede vi kunne. Deri bestod hans autoritet," sagde Claus Harms.