Nyheder

Vil have erstatning af bankledelse

Selskabet Finansiel Stabilitet har besluttet at rejse krav om erstatning over for tidligere ledelse og bestyrelse i Amagerbanken. Det oplyser selskabet i en kortfattet pressemeddelelse. Kravet om erstatning kommer, efter at en advokatrapport forleden kulegravede forholdene omkring Amagerbankens kollaps.

Det fremgik af advokatens rapport blandt andet, at både direktør Jørgen Brænd-strup og bestyrelsen for banken kan have et erstatningsansvar i forbindelse med store tab som følge af valutaspekulation hos bankens kunder.

De ansvarlige parter i banken burde have bragt valutaspekulationerne til ophør - og måske slet ikke have tilladt dem, lyder konklusionen.

Finansiel Stabilitet oplyser ikke nærmere om, hvilke dele i advokatundersøgelsen der gøres til genstand for erstatningskravet.

Man har i Finansiel Stabilitet ikke umiddelbart grundlag for at beslutte, om der skal tages yderligere skridt over for den eksterne revision i Amagerbanken.