Mærsk-anekdoter: "Ved godt mod til det sidste"
Siden nyheden om Mærsk Mc-Kinney Møl-lers død har kendte danskere stået i kø for at fortælle deres anekdoter om den gamle skibsreder. Men også mange såkaldt almindelige danskere har mødt Mærsk. Tv2.dk bad brugerne om at komme med deres anekdoter om Hr. Møller.
Lisa Kirchhoff skriver
I 1984 var jeg så heldig, at blive ansat som piccoline i telegrafafdelingen hos A.P. Møller. Jeg mødte tidligt om morgen og tog altid trapperne i stedet for elevatoren. En dag, da jeg var på vej mod trapperne, mødte jeg Hr. Møller.
Hr. Møller spurgte mig om jeg altid tog trapperne, hvortil jeg usikkert svarede at, det gjorde jeg.
Hr. Møller spurgte derefter, om jeg havde lyst til at se, hvem der kom først op, hvortil jeg ydmygt svarede at, det ville jeg meget gerne.
I den tid jeg var ansat, og i den udstrækning jeg mødte Hr. Møller, løb vi altid om kap op ad trapperne.
Det er et fantastisk minde at have, især på denne dag, hvor Hr. Møller bliver stedt til hvile. Jeg er stolt og ydmyg over at have mødt en så stærk og intelligent og medmenneskelig mand.
Må han hvile i fred.
Thomas Skov skriver
Jeg har indtil for nylig arbejdet som privat kok for Hr. Møller i hans hus. Det blev en kortvarig opgave desværre, men jeg nød hans gæstfrihed og hans væsen. Hver onsdag, hvor jeg var hos ham og lavede mad, både til ham, og hans gæster i huset af og til..
I den tid jeg var i huset, fik jeg mange gode historier fra ham om hans malerier og hans liv..
Han var ved godt livsmod til det sidste (onsdag d. 11/4-2012), hvor han havde gæster til middag, og var en glimrende vært under middagen, selvom helbredet ikke helt var godt.
Rettidig omhu til det sidste. Er glad for, at jeg har haft lejligheden til at lave mad til ham.
Frank Davidsen skriver
Som ganske ung i 90'erne var det lykkes mig at få et job hos AP Møller på Esplanaden. Pavestolt var jeg, da jeg modtog opkaldet hos min mor. Et øjeblik som vi begge husker og talte om forleden da Hr. Møller afgik ved døden.
Den første gang jeg mødte Hr. Møller var speciel, både for ham og mig. Der var et særligt krav om, at alle skulle bære slips i hovedbygningen. Men jeg havde for sædvane at tage en risiko og var uden slips en da,g hvor jeg var så uheldig at se Hr. Møller komme op ad hovedtrappen, da jeg var på vej ned. Hvad gør jeg nu? Det ender i en advarsel eller fyring, tænkte jeg med tanke på historier som florede i firmaet. Så tog fanden ved mig, og jeg for forbi Hr. Møller i en sådan fart, at han svingede en halv omgang. I farten nåede jeg dog at sige: "Goddag Hr. Møller. Af øjenkrogen så jeg den gode mand stå og følge mig på min rasende flugt ned ad trapperne. Jeg overlevede og havde tre pragtfulde år hos en arbejdsgiver, som har min dybeste respekt.
Birthe Høyer, København skriver
For et par år siden havde jeg været i Jamaica og skulle på vejen hjem mellemlande i New York. Hvad jeg havde overset var, at jeg skulle med fly videre fra Newark, som jo ligger i en hel anden stat! Der var ikke meget tid at løbe på, så jeg måtte tage en taxi til Newark Airport. Vejret var ganske forfærdeligt, det stormede og regnede og haglede, og det var bulder-mørkt, selvom det var ved højlys dag.
Chaufføren kørte som død og djævel - vi fedtede rundt på vejbanen og hvinede rundt i mange af de skarpe sving - unødvendigt at sige, at jeg var livræd!
På et tidspunkt sad jeg med lukkede øjne, og bad til Vorherre om at bringe mig sikkert frem. Da jeg igen åbner øjnene og ser ud til venstre, over på den modsatte vejbane, ja, så suser en stor flot Mærsk-bil med de karakteristiske blå og hvide farver og den syvtakkede stjerne forbi - og lige efter følger oveni købet to andre! De tre biler repræsenterede en lille bid af Danmark,og symboliserede, for mig, noget solidt, respektabelt og noget man kunne stole på. og DA var jeg sikker på, at jeg ville nå hjem i god behold!
Danmark har mistet en hædersmand i verdensklasse, en af de få, som gjorde verden kendt og agtet ude i den store verden.
Torben Larsen skriver:
"Da den tidligere direktør for A/S Dansk Shell, Ejner Møller, blev ansat i ledelsen af Mærsk Line, opstod der et problem - der var nemlig kun èn "Hr. Møller" i Mærsks ledelse.
Ejner Møller klarede imidlertid sagen ved at gøre skibsrederen opmærksom på, at hans fulde navn var Ejner Nikolaisen Møller, hvortil skibsrederen svarede:
"Fint så kaldes de hermed Nikolaisen Møller" og herved blev det.
TV2.dk-bruger skriver:
En gang i begyndelsen af 1980'erne fik jeg som marketingchef i vinfirmaet Kjær & Sommerfeldt (hvor jeg iøvrigt var i 28 år) den geniale idé at alle vores erhvervskunder skulle have en julehilsen vedlagt en billig planlægningskalender i plastomslag med vores logo påtrykt. Desværre havde jeg ikke udvist rettidig omhu ved at undlade at tjekke listen med modtagere for så havde jeg nok opdaget at Hr. Møller havde en privatkonto; udover den som rederiet havde. Det gik først op for mig da jeg fik et håndskrevet takkebrev fra Hr. Møller: "Mange tak for kalenderen, som jeg har taget i brug". Mine ører blev dybrøde da jeg i første omgang tænkte, at det måtte da vist være ironisk ment - lidt senere faldt jeg dog til ro ved tanken om, at han nok havde sat kalenderdelen ind i et rigtigt og smukt læderomslag...
Kirsten E. Hansen skriver:
Vi boede i 1980'erne i Hong Kong, hvor min far var ansat i Østasiatisk Kompagni. På et tidspunkt kommer Hr. Møller på besøg derude, og min far får den ære at fungere som en slags guide for ham. Det er normal kutyme i Hong Kong at give drikkepenge til de folk, der yder services for en. En eftermiddag var min far og Hr. Møller og nogle flere trådt ud af limousinen, hvorefter den gamle vender sig mod min far og siger: "Hør, Hansen, De har vel ikke lidt til chaufføren?", hvorefter min far stikker chaufføren 10 dollars. Min far har sidenhen altid pralet med, at Mærsk McKinney Møller skylder ham en tier!
Henning E. Larsen:
I midten af 80'erne lå vi med vores relativt nye 35 fods sejlbåd ved siden af næsten dobbelt så store KLEM VI i Skovshoved. Mens jeg stod og beundrede det smukke skib, kom Hr. Møller og hans hustru Emma cyklende på molen med madkurven på bagagebæreren. Jeg blev lidt flov over min åbenlyse stirren på hans båd, så jeg syntes jeg måtte sige et eller andet. Det blev til "Det er en smuk båd, De har, Hr. Møller". Elegant replicerede Hr. Møller "Det er Deres sandelig også". Siden har vi jævnligt mødt Hr. Møller, når han gik en lille motionstur på Rungsted Havns nordmole.
Vivi Petersen skriver:
"Da min datter Heidi var 8-9 år fandt hun ud af, at hun skulle være sømand. Hun skulle faktisk ikke bare være sømand, hun ville være kaptajn på et af hr. Møllers containerskibe.
Hun brugte de næste par år på at undersøge, hvordan man forbereder sin skolegang optimalt til at komme i betragtning hos Mærsk og som 13- årig sendte hun, ansporet af sin morfar, et brev til Hr, Møller, hvor hun fortalte om sine drømme for fremtiden.
Da brevet var sendt, brugte jeg en del tid på at fortælle Heidi, at hr. Møller naturligvis fik mange breve hver dag og ikke kunne overkomme at svare på dem alle selv. Men mine formodninger blev gjort alvorligt til skamme.
Efter knap 14 dage blev jeg ringet op af min datter, mens jeg var på arbejde. Hun havde modtaget en stor kuvert med informationsmateriale omkring uddannelses som skibsofficer, men det der for alvor bragte Heidi ud af fatning, var det lille fine personlige brev, som hr. Møller havde skrevet til hende.
Han skrev, at han var glad for at høre om hendes interesse for de maritime erhverv, og han ønskede hende held og lykke med planerne.
I 2010 døde min datter i en voldsom trafikulykke sammen med sin bror. Hun blev 15 år og havde netop fået plads på en søfartsefterskole. Brevet fra hr. Møller lå stadig i hendes skrivebordsskuffe."
Mads Rasmussen skriver:
"Jeg optog en lille film da Emma Mærsk skulle udsluses ved Odense Fjord. Efterfølgende klippede jeg mine optagelser sammen og fik en bekendt til at komponerer noget dejlig musik.
Jeg bestemte mig for at sende denne film til Mærsk sammen med en lille sød historie om mig og min far.
Min far var lastbil chauffør og kørte på et tidspunkt til Københavns Lufthavn, der var jeg så heldig at komme med, men pga. sikkerheden i Lufthavnen måtte jeg ikke komme med ind.
Min far skulle levere noget til Mærsk Air, men jeg måtte pænt sidde ude foran lufthavnen, indtil min far var færdig. Min far kom ind til Mærsk Air og gjorde opmærksom på, at de godt måtte skynde sig, fordi hans søn sad ude på den anden side af hegnet og ventede.
Mærsk var tilstede i hangaren, da han skulle ud og flyve, og han måtte have hørt min far sige, at de skulle skynde sig. For kort tid efter kom der en kommando fra kontoret om, at vagten skulle køre ud for at hente mig. Jeg kan huske, der kom en herre kørende i en stor flot jeep, og så fik jeg den helt store rundvisning i Københavns Lufthavn.
Jeg fik desværre ikke mulighed for at hilse på Mærsk, men vi vinkede til ham, da hans fly blev kørt ud på banen. En historie jeg aldrig vil glemme og en historie jeg sendte med sammen med min lille film.
En måned efter jeg havde sendt den, var der post fra Mærsk selv. Filmen var havnet ved ham nede i Frankrig, hvor han var på ferie.
Mærsk skrev blandt andet i brevet:
"Jeg takker Dem for de smukke og bevægende optagelser og for den dejlige ledsagende musik. Skibet er jo opkaldt efter min Hustru."
Michael Deichmann skriver:
Jeg var i begyndelsen af 1980'erne ansat i Mærsk Data.
Her oplevede man i de lavere lag af organisationen på Esplanaden en træghed overfor de nye ting, man kunne med IT. Ofte fik man svaret "Hr. Møller vil have tal."
Direktionen i Mærsk Data fandt så på at vende problematikken på hovedet, og vise Hr. Møller, hvad man faktisk kunne med moderne IT. Et program blev sammensat og øvet mange gange.
Vi havde så fået en time til at demonstrere alt dette morderne EDB for hr. Møller, og det var bestemt en interesseret tilskuer, vi havde. Undervejs faldt så de forløsende ord fra Hr. Møller selv:
"Ja, sådan en grafisk afbildning er jo venligt for en gammel mands øjne"
Karina Harder Olesen skriver:
"Jeg var piccoline på Esplanaden. Der mødte jeg tit Hr. Møller og altid på vej op af trapperne. Dette var i 1994. Han var en jernmand. Stor respekt."
Mette Knudsen Dogan skriver:
"Jeg har desværre ikke mødt Hr. Møller, men den kørelærer jeg havde i sin tid fik Fru Møller over sig, da hun faldt på en rulletrappe! (Han var Hr. Møllers Chauffør). Han blev opereret i ryggen og fik en sum penge for den uheldige episode"
Rikke Merethe Moth Fog skriver:
"Min afdøde bedstefar har arbejdet som maskinmester for ham i mange år og hvert år fik han en fantastisk julegave - også da han gik på pension. Da han så døde for snart 20 år siden, fik familien et meget pænt kondolencekort fra ham og så forventede vi ikke at få julegave mere. Vi blev noget overrasket, da julegaven kom og det er den blevet ved med :-) Det må man da sige er at tænke på sine ansatte, tidligere ansatte og pårørende, det ser man ikke i mange firmaer."
Susanne Larsen skriver:
"Jeg har haft den ære at møde Hr. møller selv, da jeg arbejdede der som piccoline.Jeg vidste ikke hvordan han så ud - det skulle gå hurtigt - så jeg tog den hurtige vej ned med skibsblade. Der kommer en nydelig herre og siger "Undskyld frøken, men de blade ser tunge ud".Jeg skyndte at sige, at det var de ikke, for så have jeg selvfølgelig taget en vogn ;-) Da jeg gik min næste runde, fik jeg at vide, om det mon ikke var mig der var på spil, for der var kommet et memo rundt om, at han ikke ville se sine unge piger bære på tunge blade. Der var masser af mænd der kunne det. Man tror, at hvis jeg havde sagt de var tunge, så havde han båret dem ned selv."
Carsten Nielsen skriver:
"Er skibsfører med små papirer, sejler lystfiskere fra Nordmolen i Rungsted, med Hanne-Berit. Har utallige gange hilst på Hr. Møller med et nik og goddag, når han gik tur på molen med sin privatsekretær. Således troede jeg også det skulle være en søndag eftermiddag i august, dog kaldte sekretæren på mig, Hr. Møller havde nogle spørgsmål. Min forundring var stor, men gik selvfølgelig ud og vi talte sejlskib, olietankere. Han spurgte til fiskeriet, økonomien, vejret og fortalte at Klem VIII (Mærsks sejlskib, red.) havde sejlet over 1000 sømil den forgangne sommer. Hilste pænt og troede seancen var slut, men nej han gik i dialog med vore gæster, og ønskede alle en god tur, spurgte bl.a. et par små børn om forskellige ting. Den dag steg min respekt for Hr. Møller utroligt og vil aldrig i mit liv glemme."
TV 2 har også mødt Tina Heidi, der er pølsedame i pølsevognen på Esplanaden:
"Hver morgen sagde han, godmorgen lille De. Og så sagde jeg, godmorgen hr. Møller. Det har vi gjort i 20 år. De sidste par år har vi så kun lige vinket."
Keld Højgaard Kristensen skriver:
Som tidligere Stationschef i Billund Lufthavn, i det nu hedengangne luftfartsselskab i A. P. Møller Gruppen -Maersk Air -,var det bl.a. min opgave at møde Hr. Møller ved hans privatjet, når han ankom til Billund Lufthavn; for efterfølgende at hjælpe ham over til hans næste flyforbindelse - til udlandet.
Som altid var han jo velforberedt; derfor havde han også navnet på de personer, han måtte møde på sin vej. En af de gange hvor jeg tog imod Hr. Møller, kom vi på vores vej på airside forbi en noget ældre værkstedsbygning, hvor man svagt kunne ane den lyseblå farve og lige så svagt den syvtakkede stjerne. Den manglede absolut maling; så det var absolut ikke rettidigt omhu fra min side.
Hr. Møller forespurgte kort; "Hr. Højgaard! er det Hr. Møllers bygning?". Det måtte jeg jo noget spagt erkende. Han kommenterede ikke min bekræftelse!
Inden for 24 timer havde jeg foranlediget, at bygningen blevet malet og stjernen stod ligeledes funklende hvid. Ca. et halvt år senere kom hr. Møller igen igennem lufthavnen. Vi kom forbi den selvsamme bygning; som stadig stod flot lyseblå og med hvid syvtakket stjerne. Hr. Møller kiggede kort på bygningen og sagde blot 3 ord til mig: "Udmærket hr. Højgaard".
Kenneth Wilson skriver
"For 30 år siden fik jeg et brev fra Hr. Møller. Brevet er falmet og den berømte underskrift kan kun anes. Men ordlyden står ligeså klart som dengang blækket var blåt og papiret kridhvidt:
"Har med interesse læst Deres velskrevne indlæg i dagens Jyllands Post. Mange tak. Med venlig hilsen Mærsk Mc-Kinney Møller."
Det var en meget fin hilsen at få for "Deres" dengang 20-årige skribent. Mor smilede og far var pavestolt. Det var jo næsten et ridderslag at få sådan et brev - selv om faster Dora, den gamle socialdemokratiske hugorm mente at skibsrederen hellere skulle have givet mig et job.
Læserbrevet, som altså vakte Danmarks største erhvervsmands interesse, har jeg lykkelig glemt. Men det lader sig nok finde på mikrofilm et sted hos Jyllands-Posten. Og velskrevet er det helt sikkert. Det har Mærsk McKinney Møller selv sagt."
Thomas Skov skriver:
Kære TV 2.
Tak for jeres dækning af begravelsen af Hr. Møller. Jeg har indtil for nyligt arbejdet som privat kok for Hr. Møller i hans hus.
Det blev en kortvarig opgave desværre, men jeg nød hans gæstfrihed, og hans væsen, hver onsdag, hvor jeg var hos ham og lavede hans mad, både til ham, og hans gæster i huset af og til. I den tid jeg var i huset, fik jeg mange gode historier fra ham, om hans malerier og hans liv.
Han var ved godt livsmod til det sidste (onsdag d 11/4-12), hvor han havde gæster til middag, hvor han var en glimrende vært under middagen, selvom helbredet ikke helt var godt. Rettidig omhu til det sidste. Er glad for at jeg har haft lejligheden til at lave mad til ham.
Mvh
Thomas Skov
Frank Davidsen skriver:
Som ganske ung i 90'erne var det lykkes mig at få et job hos AP Møller på Esplanaden. Pavestolt var jeg, da jeg modtog opkaldet hos min mor. Et øjeblik, som vi begge husker og talte om forleden, da Hr. Møller afgik ved døden.
Den første gang jeg mødte Hr. Møller var speciel, både for ham og mig. Der var et særligt krav om at alle skulle bære slips i hovedbygningen.
Men jeg havde for sædvane at tage en risiko og var uden slips en dag, hvor jeg var så uheldig at se Hr. Møller komme op ad hovedtrappen da jeg var på vej ned. Hvad gør jeg nu? Det ender i en advarsel eller fyring, tænkte jeg med tanke på historier som florede i firmaet.
Så tog fanden ved mig og jeg for forbi Hr. Møller i en sådan fart at han svingede en halv omgang. I farten nåede jeg dog at sige Goddag Hr. Møller.
Af øjenkrogen så jeg den gode mand stå og følge mig på min rasende flugt ned ad trapperne. Jeg overlevede og havde tre pragtfulde år hos en arbejdsgiver som har min dybeste respekt.
Mærsk Mc-Kinney Møller døde tidligt mandag morgen på Rigshospitalet i København. Han blev 98 år.