Nyheder

10 studerende var på spionliste

Politiet er kommet i besiddelse af en liste, som ifølge Berlingske Nyhedsbureau er skrevet af den spionagetiltalte Timo Kivimäki og indeholder navne på ti studerende fra Københavns Universitet.

De studerende var ifølge politiet potentielle rekrutter til den russiske efterretningstjeneste.

"Det er en liste over cirka 10 studerende og oplysninger om fire personer fra Center for Militære Studier. Det er vores opfattelse, at de navne skulle overleveres til hans russiske kontakter. Studerende, der læser statskundskab, vil jo formodes at blive placeret i centraladministrationen på længere sigt," siger en anonym kilde til Berlingske Nyhedsbureau.

Den 49-årige russiske professor i freds- og konfliktforskning er tiltalt for at stå bag udlevering af oplysninger om "personer med tilknytning til Center for Militære Studier" til russiske efterretningsofficerer.

Ifølge udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er de russiske agenter ikke længere i Danmark.

Timo Kivimäki erklærer sig uskyldig og kræver sig via sin advokat frifundet.