Sådan vil København skaffe ledige et job
Københavns Kommune har netop vedtaget en beskæftigelsespakke kaldet "København i arbejde." Den betyder, at kommunen afsætter 18 millioner kroner for at få ledige i arbejde.
Pakken faldt på plads sent fredag efter de såkaldte overførselsforhandlinger om ubrugte penge fra sidste års budget.
Dens tre hovedpunkter er:
* Unge ledige skal arbejde for deres kontanthjælp
* Flere ledige skal søge job i Sverige
* Flere løntilskudspladser i mindre virksomheder - især ledige dimittender fra universiteterne.
Lige nu er der 170.000 ledige danskere, hvoraf de 13 procent er bosat i Københavns Kommune.