Nyheder

Danskere bor i faldefærdige ruiner

Der er mere end 50.000 potentielt dårlige boliger i landområderne og de mindre byer. Det fastslår Statens Byggeforskningsinstitut. Og mange af de mest faldefærdige huse bliver i lejet ud. Til stor gene for de fattige familier, der lejer sig ind.

"Mine børn begyndte at hoste. De fik feber, og min tre årige datter klagede ofte over hovedpine," fortæller Michelle Lykke Villadsen.

Hun er studerende, mor til to og har i tre måneder boet i et hus, som burde være revet ned. Det var hun ikke klar over, da hun flyttede ind.

"Der troede vi, det var drømmehuset. Men det endte som et mareridt," forklarer hun.

Huset ligger i Mariagerfjord kommune. Her kender man alt til problemet om skruppelløse udlejere.

"Kommunen har været nød til at afsætte 10 mio. kr. i budgettet til nedrivning og genhusning af folk," forklarer Finn Cilleborg, formand for Boligkommissionen i Mariagerfjord Kommune.

10 millioner er meget for en lille kommune. Men problemet er stort og akut. Et sted mellem 80 og 120 boliger skal rives ned så hurtigt som muligt.