Nyheder

"Nu bliver der styr på økonomien"

Det var en tilfreds dansk statsminister, der mødte pressen, efter det her til aften lykkedes 25 af EU's 27 stats- og regeringschefer at opnå enighed om finanspagten på EU-topmødet i Bruxelles.

"Det jeg har været optaget af er, at der nu bliver styr på og tryghed om europæisk økonomi. Det er så vigtigt for os alle sammen, at vi får bugt med gældskrisen, og vi nu får en ny disciplin i den europæiske økonomi," sagde Helle Thorning-Schmidt efter mødet.

Ifølge statsministeren giver aftalen Danmark gode muligheder for at komme ind og præge det videre arbejde, og så sender den danske tilslutning til aftalen et vigtigt signal til omverdenen, mener hun.

"Der er en stor del af den her finanspagt, vi ikke kan være med i for det er kun forbeholdt eurolandene. Men det vi har mulighed for nu er at komme tæt ind på kernen, hvor beslutningerne tages om Europa, og det er godt for Danmark, for det betyder, at vi får mere indflydelse på tingene, og vi får også mulighed for at sige til resten af verden, at det ikke kun er eurolandene, der har mere disciplin, det har vi også i Danmark, og det er godt for stabiliteten omkring den danske krone og dansk økonomi i det hele taget," sagde Helle Thorning-Schmidt.

Som en del af aftalen indgår det at et land kan idømmes bøder, hvis et land ikke lever op til de krav som der stilles, men Helle Thorning-Schmidt mener ikke, at der af den grund er tale om suverænitetsafgivelse, og dermed ser hun ingen grund til en folkeafstemning

"Det med at have bøder og sanktioner hvis man ikke lever op til det, man har aftalt, det er altså ikke noget nyt i europæisk sammenhæng. Det er vi allerede underlagt på en række forskellige punkter. Så man skal lige holde hovedet koldt," siger hun og understreger, at spørgsmålet om suverænitetsafgivelse traditionen tro vil blive forelagt danske jurister, der så vil tage stilling til om der er behov for en folkeafstemning.

25 af de 27 EU-lande er enedes om en ny traktat, der rummer en finanspagt, der skal sikre, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

Storbritannien ønsker ikke at være med, mens Tjekkiets premierminister ikke havde politisk mandat med hjemmefra til at gå med i aftalen nu.

Hele pagten gælder for de 17 eurolande, der ratificerer teksten. De otte ikke-eurolande, der har meldt deres ønske om at være med, kan i høj grad selv kan vælge, hvad de vil være omfattet af nu. Men hvis de en dag går med i euroen, gælder det hele.

Pagtens hovedpunkter:

- Landene er bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent.

- Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.

- De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.

- Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU's generelle budget.

- Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året. De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem. Og flere, hvis møderne handler om at ændre finanspagten eller konkurrenceevnen i relation til finanspagten.

- Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. I både eurolandet Irland og i Danmark presser oppositionen på for at få pagten til folkeafstemning.

- Den skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1. - 2. marts.

- Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.

- Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.

/ritzau/