Nyheder

Forsker: Ministers trængselstal volapyk

"Det er volapyk." Sådan lyder dommen fra seniorforsker ved DTU Transport Mogens Fosgerau, efter transportminis-ter Henrik Dam Kristensen (S) i week-enden fremlagde et regnestykke som ar-gumentation for betalingsringen.

Transportministeren påpegede over for Ritzau, at de sidste 10 års større motorvejsprojekter omkring hovedstaden i 2016 vil give en samlet tidsbesparelse på 7300 timer i døgnet.

Motorvejen har haft en samlet pris på 7,6 milliarder kroner, mens betalingsringen kun ser ud til at løbe op i 1,5 milliarder.

Og for de penge kommer samfundet til at spare mellem 11.000 og 15.600 timer - afhængig af hvordan betalingsringen kommer til se ud.

"Den tanke fører ud i det absurde"

Men regnestykket er groft forsimplet, mener Mogens Fosgerau.

"Den tanke fører ud i det absurde. Så kunne man forbyde alle københavnere at køre i bil. Det er stort set gratis, og det vil reducere trængslen rigtig meget."

"Men det er jo ikke et godt samfundsøkonomisk projekt," påpeger han.

Ministeren mangler ifølge forskeren at tage højde for de tab, som bilisterne påføres, og som for nogles vedkommende kan føre til jobskift og ændrede køremønstre, som ikke er til samfundets fordel.

Mogens Fosgerau tror ikke, at en samfundsøkonomisk beregning vil tale til betalingsringens fordel.

"Jeg tror, det vil ligne det, man tidligere er kommet frem til, når man har regnet på lignende projekter, og det er et tab," forudser han.

Efterlyser beregning fra regeringen

Tænketanken Kraka har tidligere fremlagt beregninger, som viste, at der ikke var samfundsøkonomisk overskud i en betalingsring.

Og Mogens Fosgerau savner efterlyser nu en beregning fra regeringen.

"Det er en relevant del af beslutningsgrundlaget, og man har gjort det for stort set alle trafikprojekter, som har været i Folketinget de sidste mange år," fremhæver forskeren.