Nyheder

Joachim: Jeg er glad for en datter

"Hun er smuk. Sund og velskabt, og det er det vigtigste for os. Jeg er ganske godt tilfreds med nu også at have en datter." Det fortalte prins Joachim her kort tid efter fødslen af hans fjerde barn - en lille prinsesse - på Rigshospitalet.

"Det har været et ønske for mig. Og det her er lige et ekstra flueben, et ekstra kryds i kalenderen," siger prins Joachim, der siger, at han var rørt til tårer.

Den stolte far kan også fortælle, at han lille nye prinsesse har mørkt hår.

"Det ingen troede var muligt. En datter. Det er for tidligt at sige, hvem hun ligner, men eftersom jeg siger, at hun er smuk, må det være hen ad moderen."

Stater med veer og slutter med en fødsel

"Jeg tror, at enhver fødsel starter med veer og slutter med en fødsel. Sådan er det også gået denne gang. En fødsel tager den tid, den tager," fortæller prinsen om forløbet. Han understreger, at han prøvede ikke at stå i vejen for fødselsteamet og samtidigt hjælpe moderen.

Prins Joachim tog elevatoren ned til de ventende journalister, der stod foran elevatoren, hvor han kunne overbringe den glade nyhed om fødslen af den 49 cm lange pige på 2930 gram.

Nr. 10 i arvefølgen

Den lille prinsesse bliver nr. 10 i kongehusets arvefølge.

Fødslen fandt sted kl. 8.27 tirsdag morgen, og meddelelsen er, at både mor og barn har det godt. Prins Joachim var til stede under hele fødslen.

Den 35-årige prinsesse Marie blev indlagt tidligt i morges.

Prinsesse Marie og Prins Joachim har i forvejen sønnen Henrik Carl Joachim Alain, der blev født den 4. maj 2009.