Nyheder

Beskæring af efterløn er vedtaget

Folketinget har vedtaget den omstridte reform af efterlønnen. Regeringsparti-erne Socialdemokraterne, De Radikale og SF stemte for loven sammen med de borgerlige partier. Der var 102 stemmer for og otte stemmer imod.

Beskæringen af efterlønnen betyder, at den mulige periode på efterløn gradvist skæres ned fra fem til tre år og kommer senere.

Samtidig bliver opsparet pension kraftigt modregnet i efterlønnen, der fremover bliver væsentligt lavere for mange.

Forringelserne følger af den såkaldte tilbagetrækningsreform, som den tidligere regering foreslog.

Efter krav fra regeringspartneren De Radikale har Socialdemokraterne og SF tilsluttet sig reformen trods deres modvilje og deres valgkamp til fordel for at bevare efterlønnen.

En del af reformen går ud på, at man kan få udbetalt sin indbetalte efterløn i 2012.