Nyheder

Dåsemad er fyldt med hormonforstyrrende stof

Når vi spiser kokosmælk, flåede tomater eller suppe fra konserves med plastbelægning på indersiden, optager vi store mængder af stoffet bisphenol A, der i dyreforsøg har vist sig at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Det viser en ny amerikansk undersøgelse fra Harvard Medical School, skriver 24timer.

På Harvard har forskere udsat 75 testpersoner for et forsøg, hvor den ene gruppe fik serveret dåse-suppe på 340 gram fem dage i træk - mens den anden gruppe fik frisklavet suppe.

Efterfølgende urinprøver viste, at den testgruppe, der havde fået suppe fra konserves til frokost, havde optaget over 1.000 procent mere bisphenol A i kroppen end det normale niveau, som er omkring to mikrogram per liter.

Vi skal tage undersøgelsen alvorligt

"Det viser, at både børn og voksne i høj grad bliver udsat for bisphenol, når vi spiser mad fra dåse."

"Og at selv små mængder som en tallerken suppe i fem dage øger indholdet i vores krop væsentligt. Derfor skal vi tage undersøgelsen alvorligt," siger professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet, der forsker i hormonforstyrrelser og fertilitet, til 24timer.

Også hos Informations-center for Miljø og Sundhed er man opmærksom på de høje mængder bisphenol A i fødevarer, som undersøgelsen viser.

"Undersøgelsen er interessant, fordi man kan se en sammenhæng mellem bis-phenol A i emballage og i menneskers urin. Det virker umiddelbart som en høj forøgelse i lyset af, at man har talt så meget om bispehol A's effekter på vores sundhed, hvor det især er stoffets mulige hormonforstyrrende effekter, der har vakt bekymring. Desuden har forskere i dyreforsøg også set effekter i form af nerve- og adfærdsforstyrrelser og forstadier til kræft," siger cand.scient Maria Hansen, miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed, til 24timer.

Findes stadig i mange produkter i dagligdagen

I Danmark blev bisphenol A sidste år forbudt i fødevareprodukter rettet mod 0-3- årige, for eksempel sutteflasker, tudkopper og emballage til babymad.

Men det skadelige stof findes stadig i en lang række produkter, som vi omgiver os med til daglig. For eksempel er indersiden af konservesdåser og drikkedunke ofte belagt med plastik på indersiden, der indeholder bisphenol A.

Anna-Maria Andersson, der er forskningsleder ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, forklarer, at dyreforsøg har påvist, at stoffet kan forstyrre hormonerne, hvilket i værste fald kan medføre fedme og dårligere reproduktionsevne.

"Fra dyreforsøg ved man, at bisphenol A kan virke hormonforstyrrende. Ved en lav dosis kan det have effekt på adfærd og opførsel, mens der ved en høj dosis er set effekter på reproduktionsevne og fedme."

"Men der er en diskussion blandt forskere om, hvor høje doserne skal være, før man kan se nogle effekter," siger Anna-Maria Andersson fra Rigshospitalet til 24timer.

Kunstigt kønshormon

Derudover har et amerikansk studie vist, at den meget udbredte plastkomponent øger risikoen for at få prostatakræft.

Anna-Maria Andersson fortæller, at stoffet oprindeligt blev fremstillet som et kunstigt kønshormon:

"Bisphenol A virker lidt som det kvindelige kønshormon. Oprindeligt blev det fremstillet som et kunstigt østrogen, men så fandt man ud af, at der var nogle andre stoffer, der var mere effektive, og så kunne man bruge bisphenol til noget andet."

Hun opfordrer forbrugerne til at stille krav til fødevareproducenterne om at bruge emballage, som ikke overfører skadelige og hormonforstyrrende stoffer.

"Som forbrugere synes jeg, at vi skal stille nogle krav til den emballage, som vores mad bliver pakket ind i, så skadelige stoffer ikke migrerer over i vores mad," siger Anna-Maria Andersson til 24timer.

På listen over uønskede stoffer

Bisphenol A har længe været på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, men det afholder ikke mange virksomheder fra at bruge stoffet.

Fra Miljøstyrelsen lyder der en klar opfordring til virksomhederne om at droppe brugen af det hormonforstyrrende stof:

"Det er et møgstof med nogle iboende egenskaber, som vi ikke kan lide. Men vi har ikke grundlag nok til at gå ud og forbyde det på nuværende tidspunkt."

"Budskabet til industrien er, at de lige så godt kan begynde at se på, om de ikke kan undvære bisphenol A - for hvis vi en dag kommer i besiddelse af noget mere dokumentation, som viser en risiko, så kan de godt forvente, at vi tager nogle initiativer," siger Bent Horn Andersen, funktionsleder og chefkonsulent i Miljøstyrelsen, til 24timer.