Nyheder

Her er notatet der kan fælde Lund

Ifølge politisk kommentator Niels Krause Kjær, var det et notat, som avisen B.T. udarbejdede, som Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, havde med til et møde med direktøren for Skat i København, Erling Andersen.

Notatet kan være den såkaldte 'rygende pistol' i den sag mod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, som en undersøgelseskommission nu skal granske.

Ifølge chefredaktør på B.T., Olav Skaaning Andersen, er der tale om et notat, der har ligget tilgængeligt på nettet i over et år.

"Jeg aner ikke om det er B.T.s notat, der omtales i redegørelserne. Men jeg ved, at vi har udarbejdet et notat, der har ligget offentligt til skue på nettet mere end et år. Det er tale om et afbalanceret notat, der forsøger at vurdere de oplysninger, vi havde om Kinnocks skatteforhold. Det meste af det, der står i notatet, er en mere formel sammenskrivning af, hvad vi tidligere har bragt i dagbladet B.T. Vi udarbejdede det for at skabe overblik, og til brug for indstillinger i forbindelse med de to journalistpriser, FUJ og Cavling i 2010," siger han til bt.dk.

Du kan se hele notatet ved at trykke på det øverste link i boksen til højre.