Nyheder

1234: Send os dit bedste stormbillede

Du skal allerede nu begynde at surre havetrampoliner og andet udendørs habengut fast, for årets første storm rammer vestkysten af Jylland i løbet af tirsdag aften.

Og allerede i løbet af eftermiddagen presses et blæsevejr ind over landet.

Her på tv2.dk vil vi gerne se dine billeder fra stormen og dens konsekvenser.

Vi opfordrer selvfølgelig til, at I passer på, når I bevæger jer ud i blæsten.

Send dit billede til 1234@tv2.dk eller på en mms til 1234.

Husk at skrive navn, klokkeslet, præcis stedsangivelse og gerne en kommentar til billedet.