Nyheder

William og Kate er landet i Danmark

Prins William og hans hustru hertuginde Kate er landet i Danmark.

Fra lufthavnen er turen gået mod Amalienborg, hvor kronprinsesse Mary og kronprins Frederik byder på frokost.

De fremmødte på Amalienborg Slotsplads fik dog kun et hurtigt glimt af Kate og William.

Ifølge TV 2 NEWS' reporter hastede parret til frokosten hos Frederik og Mary.

De fire unge kongelige skal efter frokosten besøge Unicefs Supply Division center i København og være med til at pakke nødhjælpskasser, der vil blive sendt til de hungersramte områder i Østafrika.

Under besøget hos Unicef vil medarbejderne fortælle de kongelige om situationen i Østafrika, og de kongelige skal overvære distributionen af nødhjælpsrationer og medicin.

Det er første gang, at det nygifte par besøger Danmark.