Far optog datters lærer i smug

Det har vakt harme på Brændkjærskolen i Kolding, at en far i hemmelighed har optaget en samtale med en lærer til et forældremøde. Faderen afspillede efterfølgende samtalen for sin datter. Hændelsen forarger både forældre og lærere, der frygter at optagelserne kan blive misbrugt, men der er intet de kan stille op, da det ikke er ulovligt at optage en samtale, hvis man selv deltager.
Da optagelserne ikke er ulovlige kan skoleleder Niels Danielsen ikke gøre andet end at appellerer til forældrene om at lade være.
"Forældremøder er for forældre. Det er skift, hvis man optager det til børnene. Det er ikke altid, at børnene skal vide det samme som forældrene," siger han til TV 2 | NYHEDERNE.
Kolding Kommune vil nu sende anbefalinger ud til alle kommunens skoler, så skolelederne ved, hvordan de skal håndtere sager om hemmelige optagelser.
"Jeg synes, det er ubehageligt, at man bliver optaget uden at vide det. Skole-hjem-samarbejdet skal bygge på tillid og tryghed, og der her fremmer ikke trygheden," siger Anders Petersen, der er formand for Kolding Lærerforening.