Nyheder

Sass: Frisør udleverede mit nummer

Det var Henrik Sass Larsens frisør, der udleverede politikerens telefonnummer til rockeren Torben Ohlsen-Jensen. Det fortæller Henrik Sass Larsen i et interview i TV 2 Nyhederne her til aften.

"Jeg tror faktisk, det var noget så odiøst som min frisør af alle, der åbentbart på et tidspunkt har udleveret nummeret til ham," fortæller Sass Larsen, der desuden forklarede, at han kunne genkende Torben Ohlsen-Jensens nummer, da han tidligere havde fået en sms fra rockeren angående en børnesag.

Sass Larsen fastholder, at han ikke har rockerrelationer og intet skjuler i sagen.

"Jeg har lagt alt frem," siger han til TV 2 Nyhederne.