Nyheder

"Væn jer til nedstyrtende satellitter"

For anden gang på lidt over en måned vil dele fra en udbrændt satellit ramme jordens overflade. Og vi kan lige så godt vænne os til det, for det vil ske flere gange de næste mange år.

Det fortæller professor i rumfartsteknologi ved DTU Space, John Leif Jørgensen.

Dét sker der, når satellitten rammer jordens atmosfære:

Satellitten vil slå an mod jordens atmosfære, som vil glide mod satellitten. Der vil på forsiden af sateliitten blive afleveret så meget energi, som et atomkraftværk bruger til at forsyne København med energi i et år.

Satellitten vil brække i stykker, men fordi f.eks. "Rosat" og andre gamle satellitten består af flere store dele, vil ikke alle nå at kunne blive brændt op i jordens atmosfære.

Ifølge den tyske rumfartsorganisation, "Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) vil dens udtjente røntgenobservatorium "Rosat" nemlig falde ned mellem den 21. til 24. oktober. I sidste måned ramte dele fra NASAs satellit "UARS" jorden.

"Problemet med satellitter som UARS og Rosat er, at de blev bygget i en tid, hvor man ikke tænkte så meget på, at når satellitterne falder ned igen, så kan de risikere at ramme nogle mennesker. "Rosat" er designet i 1980 og blev launchet i 1990. På det tidspunkt var det ikke noget, man diskuterede, fordi sandsynligheden for at mennesker vil blive ramt, er så forsvindende lille," siger John Leif Jørgensen.

Satellitter skal demonteres senest 35 år efter, at de er blevet sendt op for at undgå for meget rumskrald.

Derfor vil man i fremtiden opleve det samme med andre satellitter fra samme periode, fortæller John Leif Jørgensen.

30 større dele vil ramme jordens overflade

I dag bliver satellitter designet, så de ved anslaget med jordens atmosfære falder i småstykker, som brænder op og dermed aldrig når ned til den lavere del af atmosfæren.

Men "Rosat" har to store klumper, der ikke vil brænde helt op, når satellitten rammer jordens atmosfære:

"Rosat har et spejl, der fokuserer røntgenstrålerne. Det er en stor glasklump på 400 kilo, der vil brænde fra ydersiden, men den vil ikke nå at blive brændt op. Den anden store del er den anden ende af instrumentet, røntgendetektoren. Den del vil heller ikke brænde helt op," forklarer John Leif Jørgensen.

1: 2.000 for at ramme bebygget område

"Rosat" vejer 2,4 ton, hvilket er under halvdelen af UARS' samlede vægt, men netop fordi "Rosat" består af flere større dele, vil omkring 30 dele - der tilsammen vejer cirka 1,6 ton - kunne nå helt ned til jordens overflade.

Det betyder, at der er en risiko på 1: 2.000 for, at stumperne vil ramme beboede områder på jorden. Til sammenligning var risikoen 1: 3.200, da stumper fra UARS styrtede ned.

Har du hørt om nogen, der er blevet ramt af en meteor?

Selv om flere dele end ved UARS vil ramme jordoverfladen, er der ingen grund til at frygte, at man vil blive ramt:

"I al den tid menneskeheden har eksisteret, er der faldet 80 ton sten ned om dagen i form af stjerneskud - har du nogensinde hørt om nogen, der er blevet ramt af en meteor? Til sammenligning falder der hvert år ca. 50 ton menneskeskabt skrald fra rummet ned, hvoraf langt størstedelen fordamper på vejen ned," siger John Leif Jørgensen.

Større chance for at se satellit i horisonten

Satellitten vil falde ned i et bælte, der ligger fra 53 grader nord til 53 grader syd, så dermed er der ingen risiko for, at Danmark bliver ramt af den udbrændte satellit.

Men fordi der er flere dele, der vil ramme jorden, er der en større chance for at få et glimt af satellitten denne gang - også i Danmark.

"I Danmark vil man ved klart vejr kunne se Rosat passere lige over den sydlige horisont. Den næste passage er senere i dag kl. 18.00 - se mod syd-syd-øst kl. 18.02. Det er et fantastisk flot syn, men det kræver, at det er klart vejr," siger han.