Klagere må vente to år på det offentlige
Er du utilfreds med en afgørelse fra det offentlige system og ønsker at klage, så skal du væbne dig med en god portion tålmodighed. Det kommer nemlig til at tage flere måneder og endda helt op til flere år, før du kan forvente, at din sag er afgjort.
Det viser tal fra en række institutioner og nævn, som TV 2 har indsamlet.
Tallene viser, at der i gennemsnit er ventetider på op til to år, hvis du for eksempel klager over en ejendomssag i Skatteankecenteret.
I Statsforvaltningen er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 3,6 måneder, men handler din klage om en byggeafgørelse, kan du forvente at skulle vente i op til et år. Det viser tal på Statsforvaltningens egen hjemmeside.
Politikere krævede handling for et år siden
Politikere fra den daværende regering var sidste år meget lune på ideen om at indføre et loft over, hvor lang tid en klagesag må tage til der er truffet en afgørelse.
Samtidig krævede Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne handling.
Det skete efter, at TV 2 kunne fortælle en række historier om danskere, der havde ventet op mod to år på en afgørelse fra det offentlige.
Danskerne venter stadig på loft - og svar
Der blev imidlertid ikke indført et loft, og siden er den gennemsnitlige ventetid før en afgørelse falder f.eks. steget fra 8 måneder sidste år til 14 måneder i år i Skatteankecenteret.
"Vi nåede ikke i mål"
Gruppeformand for Venstre, Kristian Jensen, indrømmer, at den tidligere regering ikke er kommet i mål:
"Det er ikke tilfredsstillende, at danskerne skal blive ved med at vente. Det er ikke fordi, vi ikke har tænkt tanker, men vi er ikke kommet i hus med at udarbejde et lovforslag. Loftet inden for de enkelte områder skulle afgrænses først, fordi der f.eks. er forskel på en afgørelser om, at man vil have lov til at fælde en skov eller få en bevilling om udeservering," forklarer Kristian Jensen.
Han lover de ventende danskere, at Venstre vil indgå konstruktivt med den nye regering i eventuelle drøftelser om et ventetidsloft.
S: Ikke god ide med et ventetidsloft
Og drøftelser vil der komme, for ifølge Socialdemokraternes nye forbrugerordfører, Mette Reissmann, skal de enkelte sagsområder gennemgås.
Står det til Socialdemokraterne bliver der dog ikke indført et ventetidsloft:
"Der er ingen tvivl om, at der kan gøres noget ved ventetiderne, men der er forskel på sagsområderne, så vi går ikke ind for at indføre et loft," siger Mette Reissmann.
Hun vil på andre måder sikre, at danskernes retssikerhed bliver taget alvorligt:
"Vi må gennemgå de enkelte sagsområder og se på, hvor og hvilke ressourcer der mangler. Der kan være situationer, hvor der ikke har været personale nok, så afgørelser, der virkelig betyder noget for danskernes liv som forældremyndigheder, børnebidrag og skilsmisser har taget for lang tid," siger hun.
Dansk Folkeparti vil tage sagen op
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, stillede i februar 2011 spørgsmål til justitsminister Lars Barfoed (K) om sagen. Lars Barfoed oplyste, at et ventetidsloft ikke ville få reel betydning for den enkelte borger:
"De opgaver, der udføres af den offentlige forvaltning, er af så forskellig karakter og omfang, at det næppe vil være muligt i en lov, der skal gælde for hele forvaltningen, at fastsætte nærmere regler af retlig karakter for sagsbehandlingstiden. Reglerne vil i givet fald skulle formuleres så bredt, at de skal tage højde for alle forekommende forvaltningsafgørelser, og vil derfor ikke få nogen reel betydning for den enkelte borger," skrev justitsministeren i et svar til Peter Skaarup.
Dansk Folkeparti vil igen tage sagen op med den nye S-R-SF-regering og har stillet spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S), oplyser Peter Skaarup til TV 2.