Nyheder

Helle Thorning-Schmidt i arbejdstøjet

Klokken 9 åbnede Kronprins Frederik det grønne klimamøde, Global Green Growth Forum, i København. Kronprinsen understregede i sin åbningstale nødvendigheden af at ændre kurs industrielt.

Herefter kunne Danmarks nye statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S) gå i gang med sin første store internationale opgave.

"Vi må værne om vores klode i lyset af knaphed på ressourcer, og vi må samtidg bringe folk ud af fattigdom," lød Helle Thorning-Schmidts opfordring til de over 200 internationale ledere, der er samlet i København for at drøfte, hvordan verdenssamfundet skaber grøn vækst i fremtiden.

Senere i dag mødes Helle Thorning-Schmidt med FNs generalsekretær Ban Ki-moon til en arbejdsfrokost i Statsministeriet.

Global Green Growth Forum er et dansk initiativ, som har blandt andre Sydkorea og Mexico som strategiske partnere.