Nyheder

Blå blok går frem i ny måling

I den første meningsmåling efter valget står den nye opposition til at genvinde magten.

I målingen fra Megafon for TV 2 og Politiken går Venstre tre mandater frem, Liberal Alliance går et mandat frem, Dansk Folkepartis mandattal er uændret, mens De Konservative går et enkelt mandat tilbage.

Statistisk usikkerhed

TV 2 | Nyhederne gør opmærksom på, at meningsmålinger indeholder statistisk usikkerhed.

Eksempel:

Hvis partiet Venstre står til 28 pct. i en meningsmåling, og den statistiske usikkerhed er +/- 3,0 pct. betyder det, at det rigtige tal ligger mellem 25 og 31 pct., men med stor sandsynlighed vil ligge tættere på de 28 pct. end på yderpunkterne.

Usikkerhed ved dagens måling:

Soc.dem: 2,7

Rad V: 2,1

Kons: 1,2

SF: 1,8

Lib: 1,4

Krist: 0,5

DF: 2,2

Venstre: 3,1

Enh: 1,8

Rød blok: 3,3

Blå blok: 3,3

Indregnes de nordatlantiske mandater står blå blok således til 90 mandater og ville altså genvinde regeringsmagt-en. Modsat står rød blok til 89 mandater.

De Radikale fortsætter fremgangen

Som det eneste regeringsparti går De Radikale frem i målingen.

Margrethe Vestagers tropper går fra 17 til 18 mandater og ser altså ud til at blive belønnet for det markante radikale præg, partiet satte på det netop fremlagte regeringsgrundlag.

Modsat går både Socialdemokraterne og SF to mandater tilbage, mens støttepartiet Enhedslisten uændret står til 12 mandater.

Ser man på den procentmæssige fordeling står blå blok til 50,4 procent af stemmerne, mens rød blok står til 49,6 procent af stemmerne.

Målingen har en usikkerhed på 3,2 procent for hver af de to blokke.