"Jeg kunne ikke få fat på kvinden med babyen"

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde her til morgen sin iPad med i studiet i seerkrydsild på TV 2 NEWS, hvor han svarede han på spørgsmål fra TV 2s Facebook-brugere og brugerne af nyhederne.tv2.dk.
Hvordan vil du retfærdiggøre pointsystemet?
24-årsreglen har været kæmpe-kæmpe succes. Det har betydet, at piger med indvandrerbaggrund har kunnet modstå det pres, der har måttet være fra deres familier. Vi ser nu langt flere piger med indvandrerbaggrund på de videregående uddannelser - der er faktisk flere af dem end danske piger. Det er også hjælp for familien i Danmark, hvis familien i det gamle land presser på. Pointsystemet er selvfølgeligt firkantet, og jeg havde gerne været det foruden, men det er en stor hjælp i de unge kvinders frihedskamp.
Hvorfor ringede du ikke selv til kvinden med babyen, du satte din integrationsordfører til det i stedet?
Vi forsøgte at komme i kontakt med hende på dagen, og det lykkedes ikke. Derfor blev de integrationsordføreren i stedet. Man er nødt til at tage konsekvenserne af sine egne valg. Hvis man vælger at blive gravid, må man tage konsekvenserne af det. Jeg ønsker et samfund, der åbent for dem, der kan og vil, men det kan ikke være åbent for dem, der ikke kan og vil. Hvis man vil ægtefællesammenføres med en fra udlandet må et minimumskrav, at man kan klare sig selv.
En sygeplejerske spørger: vi har rygende travlt, og nu skal vi gennem en fyringsrunde. Hvordan hænger det sammen?
Der er ingen tvivl om, at vores sundhedspersonale har travlt, og de gør et forbilledligt arbejde, men der er også blevet flere af dem. 10.000 flere sundhedsplejersker, læger og SOSU-assistenter. Det er årsagen til at vi kan operere 200.000 flere patienter om året, og ventetiden er faldet med 37 dage, at behandlingsgarantien er steget. Men der er udfordringer. Det er også derfor, at vi med et kontant budget, der hænger sammen er i gang med måske den største investering i sygehusvæsnet i Danmarkshistorien. Vi har ikke ansvaret for at drive regionerne. Du må spørge ude i regionerne om hvorfor, der skal fyres. Jeg vil gerne tage ansvaret for det, jeg har ansvaret for, og derfor vil vi også have regionerne nedlagt.
Hvorfor kan man kun få psykologhjælp 12 gange efter en ulykke, før I lukker kassen.
Vi vil styrke hele psykiatriområdet. Der er nedlagt sengepladser, og det er ærgerligt. Det er en endnu en grund til, at vi tager ansvaret fra regionerne. Vi tager konsekvensen nu og siger slut med de fem regioner. Vi laver tre stærke sygehusfællesskaber.
Maria Kiær Nielsen: Hvorfor ikke gennemtænke SU-systemet, så man låner pengene i stedet for at få dem.
Jeg er stolt af, at vi har et land, hvor det man læser ikke er afgjort af det, man er rundet af, eller hvor meget erhvervserfaring, man kan have ved siden af studierne. Vi har verdens mest lukrative SU-system. Vi har hævet grænsen for, hvad man må tjene ved siden af, og vi vil hæve den yderligere med 1500 kroner om måneden. Vi behøver ikke at lege med den der tåbelige ide om kandidatpant.
Helin Al-Aswan: Hvorfor skærer du ned i uddannelser:
Vi har ikke skåret ned på uddannelser. I 2012 har vi 19 mia. ekstra på uddannelser og forskning. Vi har en målsætning, om en procent af bruttonationalområdet skal bruges på forskningsområdet. Også når samfundslagkagen vokser.
Den konservative partiformand Lars Barfoed vil bruge nogle af pengene på skattelettelser?
Der er ikke nogen af de penge, jeg taler om, der kan bruges til skattelettelser, for der har vi faktisk indgået en aftale i regeringen. De Konservative har en ambition på skatteområdet, det er ikke nogen ny sag. Jeg har ikke noget imod skattelettelser, men de skal kunne finansieres. De eneste skattelettelser, vi har med for næste valgperiode, er dem, vi allerede har besluttet, men har været nødt til at fryse ned. Desværre.
En facebookbruger spørger om Libyen. Er det ikke farligt at tage stilling i konflikt, hvor vi kende den ene part.
Et meget bredt flertal i Folketinget har taget befolkningens parti. Det har vi set i Nordafrika i flere lande. Det vi så i Libyen var en diktator, der vendte sit militær mod befolkningen og begik overgreb i Benghazi. Vi tog ikke parti for oprørerne, men civilbefolkningen. Danmark har taget et ansvar, der rækker langt ud over Danmarks størrelse.
Mette Kyster: Vi er glad for, du stiller op, men du har tabt lidt af dit smil og din humor. Kan du ikke finde det frem igen.
Jeg kan godt lide at være humoristisk, når det falder for, men den her valgkamp handler om nogle alvorlige emner. Det handler om, vi skal gøre det mere bøvlet og dyrt at være dansker, eller skal vi holde fast i den ansvarlige kurs. Men jeg da er glad for, hun godt ved, at jeg kan smile og har humor.