Familie lever under fattigdomsgrænsen
14.000 kroner om måneden. Så mange penge har familien Larsen i Herlev at leve for om måneden, før huslejen er betalt.
For familien skal hver en krone vendes, da Thomas Larsens førtidspension er eneste indkomst. Og det betyder at der ofte må siges nej.
"Så bliver man nødt til at invitere sig hjem og spise hos svigermor og svigerfar eller nogle andre. For at kunne klare hverdagen. Så der i hvert fald kommer mad på borde hver dag," siger Thomas Larsen.
Familiens søn Nicklas fik penge i fødselsdagsgave, som han havde i nogle dage, inden forældrene måtte låne de igen.
"Så nu har de lånt dem i et stykke tid, og så vil jeg gerne have dem tilbage," siger han.
I 2002 var der 42.000 fattige børn i Danmark og i 2009 var der 63.000. Det er en stigning på mere end 50 pct.
For en familie på fire er OECDs fattigdomsgrænse en månedlig indtægt på under 19.361 kr.