Erhvervsliv kræver boligaftale nu

Flere erhvervsorganisationer opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at forhandle en boligaftale på plads med S og SF med det samme.

Usikkerheden om regeringens boligpakke kan betyde, at det skrantende boligmarked vil gå helt i stå.

Realkreditforeningen og andre erhversorganisationer mener derfor, at der skal skabes sikkerhed om boligpakken allerede inden valget. Det afviser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

De, der handler bolig i dag, handler på kendte vilkår, siger han til Jyllands-Posten.

De ni bud

VALG:I aften sender TV 2 og TV 2 NEWS partilederrunden "De Ni Bud" fra kl. 20.00 til kl. 21.30.

"Det gør ondt værre, når man venter med at vedtage boligpakken. Derfor ville det være godt for boligmarkedet, hvis aftalen kom i stand nu," siger Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen.

Samme opfordring kommer fra Håndværksrådet, som advarer mod en fastfrysning af boligmarkedet, skriver Jyllands-Posten.