Nyheder

Roskilde Festival: Nu regner det

Efter flere dages fest og opvarmning i sol på campingområdet skal deltagerne på Roskilde Festival finde regntøjet frem.

Det sker bare få timer før, det danske band Veto klokken 18.00 indtager Orange Scene og åbner den 41. udgave af Roskilde Festival.

Over 75.000 har købt billet til festivalen, som slutter søndag.

Ud over gæsterne befolkes pladsen af 25.000 frivillige hjælpere, 3000 kunstnere og 2500 mediefolk.

Mens den står på, er festivalen Danmarks syvendestørste arbejdsplads.

Roskilde Festival i tal:

75.000 billetter er der solgt og 25.000 frivillige er klar til Roskilde Festival. Se flere Roskilde-tal her.

* Roskilde Festival afholdes i år for 41. gang.

* Festivalpladsen åbnede torsdag klokken 17, men allerede i lørdags klokken 18 begyndte opvarmningen på campingområdet.

* 75.000 partoutbilletter blev sat til salg - og der er udsolgt.

* Billetprisen lyder i år på 1725 kroner, hvor det for 10 år siden kostede 860 kroner. I 1981 kostede det 150 kroner at komme ind, mens det til den allerførste festival i 1971 blot kostede 30 kroner.

* Ud over gæsterne befolkes pladsen af 25.000 frivillige hjælpere, 3000 kunstnere og 2500 mediefolk. Mens den står på, er festivalen Danmarks syvendestørste arbejdsplads.

* Gennemsnitsalderen blandt publikum er cirka 23 år, og godt hver tredje gæst er debutant.

* Den typiske festivalgænger er studerende og bor i en skandinavisk storby.

* Gæsterne bruger i gennemsnit 4700 kroner i løbet af festivalen.

* Før finanskrisen var der tilsammen flere norske og svenske festivalgæster, end der var danske. De seneste år har to ud af tre gæster været fra Danmark.

* Sidste år solgte festivalen en million liter øl og 40.000 liter vin til de tørstige gæster. Dertil skal lægges de drikkevarer, som gæsterne selv medbringer til campingpladsen.

Kilde: Ritzau