Nyheder

Dansk charmeoffensiv nytter ikke meget

Udenrigsminister Lene Espersen tager onsdag til Berlin, hvor hun skal til møde med sine tyske kollegaer om det omstridte forslag om skærpet grænsekontrol.

Men ifølge formanden for de europæiske Socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen, så skal Lene Espersen ikke regne med at få meget ud af sin charmeoffensiv i Berlin.

"Det nytter ikke ret meget. Det er gennemskuet. Der skal reelle ændringer til, hvis det her skal rettes op. Og jeg håber, at de reelle ændringer kan nå at blive en realitet inden det danske formandskab. For hvis det sker, så kan vi nå at rette skader op, og hvis det ikke sker, så kommer Danmark til at betale en helt urimelig høj pris for den symbolpolitik, som det her er," siger han og fortsætter:

"Danmark har sat sig i en situation, der har bragt os i helt unødige problemer," siger han.