Nyheder

Amatørraket fløj 8,5 kilometer

Raketten Heat 1X Tycho Brahe fløj hele 8,5 kilometer op i luften, da den blev affyret i eftermiddag.

Målet for de danske amatørraketbyggere Kristian von Bengtson og Peter Madsen var ellers at sende raketten 15 - 16 kilometer op i luften, men så langt lykkedes det dem altså ikke at komme. Raketten vurderes at have fløjet 2,8 kilometer op i luften, og at være fløjet 8,5 kilometer i alt.

Fredagens forsøg skal ses som et led i en større plan, som går på at sende en mand ud i rummet om måske 10 år.

Sidste år forsøgte gruppen ligeledes at sende en raket af sted. Men det mislykkedes på grund af tekniske problemer. En føntørrer, som skulle holde en ventil til det flydende brændstof frostfri, fungerede ikke, og derfor blev den aldrig skudt af sted.